Hjemmesiden 20. november 2025 NYT

Regions Turneringen går online…

Det er blesluttet at få gjort Regions Turneringen online i sit eget regi. Indtil videre har det været foreningen Islev Dartklub, der har huset de forskellige informationer og dokumenter, vedrørende denne turnering.

Der er en masse administrativt bøvl, med tanke på at vi lever i år 2025, da en masse af arbejdet stadigt udføres manuelt af få hænder. Ligeledes vil vi også gerne servicere vores medlemsklubber på en så optimal facon, at det er nemt både at deltage, at være Holdkaptajn og for at få informationer hurtigt og direkte ud til de involverede parter.

Der er en person der velvilligt har stillet sig til rådighed til at udføre denne opgradering – for det er ikke billigt at få lavet en hel forbundside i dag og kisten bugner jo ikke af guldmønter – så det sætter vi stor pris på.

Der er blevet udarbejdet et nyt forbunds logo som indikere hvad vi dyrker af sportsgren og hvor det foregår. Det kan ses herunder

Til at starte med vil det bare være de informationer som tidligere har kunnet tilgås via Islev Dartklubs hjemmeside. Men vores nye webmaster har lovet at han vil give den gas og forhåbentligt udarbejde et system, hvor det er muligt at afvikle turneringen online, som det kendes fra DDUs turneringer.

Det betyder at turneringen vil kunne afvikles via Tablet’s og alt registreres elektronisk og så er det slut med at tage billeder og indtaste resultater i Challonge – det hele vil ske fuldautomatisk.
Nu må vi se hvor langt vores nye webmaster når og hvor stærkt det går – men han siger at det burde kunne ligge fuldstændigt klar fra den nye turneringssæson i 2026/2027.

Vi glæder os i hvert fald over de frivillige kræfter som dette forbund bygger på for, at det skal kunne lade sig gøre.